Sangkælderen skifter navn til Kampp Vocal Studio

Sangundervisningen fortsætter i de lyse lokaler på førstesalen i Brønshøj - nu med et navn, der passer til stedet.

Det nye, lyse undervisningslokale i Brønshøj med flygel og god rumklang.

Et navn der passer til stedet

Navnet Sangkælderen kom oprindeligt af, at undervisningen foregik i et kælderlokale på Frederikssundsvej.

Men siden flytningen til førstesalen i villaen på Mellemvangen 65, 2700 Brønshøj, giver navnet ikke længere mening - og derfor skifter Sangkælderen nu navn til:

Kampp Vocal Studio
Sangundervisning & stemmetræning

Det nye navn passer bedre til de nye omgivelser og dækker både sangundervisning og stemmetræning.

Samme undervisning - bedre rammer

Selvom navnet ændrer sig, er det stadig den samme undervisning, samme tilgang og samme fokus på din udvikling.

De nye lokaler i Brønshøj giver dog nogle klare fordele:

  • bedre rumklang og mere ro
  • mere dagslys
  • et flygel til rådighed
  • lettere parkering
  • gode busforbindelser, blandt andet med 250S, 68 og 5C

Lokalet ligger desuden kun ca. 800 meter fra den tidligere adresse, så flytningen er minimal for de fleste.

Tak for fleksibiliteten

Tak til jer, der allerede har været forbi i de nye rammer - og tak for jeres fleksibilitet i forbindelse med flytningen.

Jeg glæder mig til at fortsætte undervisningen under det nye navn.